Business i Aarhus: Erhvervsklimaet steg, mens arbejdskraft og infrastruktur fortsat fyldte

September 2026 gav Aarhus Kommune et blandet billede af det lokale erhvervsliv. En ny kommunal erhvervsklimamåling viste, at 61 procent af virksomhederne var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i kommunen, mens Dansk Industris årlige måling placerede Aarhus som nummer 63 blandt landets kommuner. Samtidig satte flere lokale virksomheder nye vækst- og ekspansionsplaner på dagsordenen.

Kort overblik

Den kommunale erhvervsklimamåling blev offentliggjort den 23. september. Den byggede på svar fra 1.063 virksomheder med hovedsæde eller afdeling i Aarhus Kommune. 61 procent svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i kommunen, mens 10 procent var utilfredse.

Målingen viste også, at 50 procent af virksomhederne var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Den gennemsnitlige tilfredshed på dette område var steget fra 3,4 i 2022 til 3,7 i 2026 på en skala fra 1 til 5. For erhvervslivet var arbejdskraftspørgsmålet centralt, fordi virksomhedernes muligheder for at udvide og fastholde aktiviteter i kommunen var tæt knyttet til rekruttering.

Dansk Industris måling, som blev offentliggjort 2. september, placerede Aarhus på en 63. plads mod en 72. plads året før. 407 virksomheder deltog i DI-undersøgelsen. Fremgangen ændrede ikke ved, at virksomhedernes samlede oplevelse af erhvervsvenligheden var stort set uændret, og at vurderingen af dialogen mellem virksomheder og kommune var lidt lavere end året før.

Aarhus Kommune lå nummer 63 i Dansk Industris måling mod nummer 72 i 2025.
407 virksomheder deltog i DI-målingen.
1.063 virksomheder indgik i Aarhus Kommunes egen erhvervsklimamåling.
61 procent var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i kommunen.
50 procent var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

Erhvervsklimaet blev målt på to forskellige måder

De to målinger gav forskellige indgange til erhvervslivets vilkår i Aarhus Kommune. DI-undersøgelsen sammenlignede kommunerne på tværs af en række kategorier, mens den kommunale måling undersøgte tilfredsheden blandt virksomheder med en lokal tilstedeværelse. Resultaterne kunne derfor ikke læses som én samlet rangliste, men de pegede begge på, at infrastruktur, arbejdskraft og dialog havde stor betydning for virksomhedernes vurdering af kommunen.

I Aarhus Kommunes egen undersøgelse pegede 37 procent af virksomhederne på motorvejsnet og vejinfrastruktur som den vigtigste ramme for Aarhus som erhvervsby. Derefter fulgte kundegrundlag med 24 procent, nærhed til kunder og markeder med 23 procent samt adgang til kvalificeret arbejdskraft med 22 procent. Svarene viste, at virksomheders vurdering af kommunen var tæt forbundet med både fysisk tilgængelighed og adgang til medarbejdere.

DI-målingen viste samtidig en fremgang for Aarhus i kategorien infrastruktur og energi, hvor kommunen gik fra nummer 33 til nummer 22. Kommunens placering for indsatsen for at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt blev forbedret fra nummer 70 til nummer 49. For lokale virksomheder handlede resultaterne dermed både om transportforhold, energirammer og mulighederne for at indarbejde grønne løsninger i driften.

Placeringen som nummer 11 i kategorien uddannelse og arbejdskraft var blandt Aarhus’ stærkere resultater i DI-målingen. Det harmonerede med den kommunale måling, hvor adgangen til kvalificeret arbejdskraft blev vurderet bedre end i 2022. Resultaterne pegede på en lokal arbejdsmarkedsudfordring, som ikke alene kunne løses gennem kommunale tiltag, men som også involverede uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Virksomheder i Aarhus fortsatte ekspansionen

September bød også på konkrete virksomhedshistorier fra Aarhus. En ældre Aarhus-virksomhed blev omtalt i forbindelse med mere end en fordobling af millionoverskuddet og planer om at åbne 10 nye butikker. Oplysningen viste, at detailhandel fortsat kunne skabe vækst og nye arbejdspladser med udgangspunkt i Aarhus, selv om udviklingen i branchen samtidig var præget af et stort krav til skala og effektiv drift.

Søstrene Grene, der havde rødder på Aarhus’ Strøget, blev i september omtalt i forbindelse med en ny satsning. Koncernen havde gennem sin internationale ekspansion opbygget et stort butiksnet og nærmede sig 500 butikker verden over. Det gjorde virksomheden til et markant eksempel på, hvordan en lokal detailhandelsvirksomhed kunne udvikle en international forretning med fortsat forbindelse til Aarhus.

Ved udgangen af måneden blev Søstrene Grene desuden omtalt for at have rundet tre milliarder kroner i omsætning. Regnskabsoplysningen gav et konkret billede af den skala, som en Aarhus-forankret detailhandelskoncern havde nået. For kommunen havde det betydning både som erhvervshistorie og som eksempel på, at lokale virksomheder kunne kombinere en aarhusiansk oprindelse med en omfattende international tilstedeværelse.

Omtalen af Hotel Royal på Store Torv viste en anden del af det lokale erhvervsliv. Hotelejendommen blev udbudt til godt en halv milliard kroner, og flere købere havde ifølge brancheomtalen vist interesse. En handel ville kunne få betydning for ejendommens fremtidige drift, investeringer og rolle i Aarhus’ centrale hotel- og bylivsøkonomi, men der forelå i september ikke oplysninger om en afsluttet handel.

Arbejdskraft og kommunal rekruttering

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft stod centralt i septembermålingerne. Aarhus Kommunes undersøgelse viste, at halvdelen af virksomhederne var tilfredse med adgangen til kvalificerede medarbejdere, og at den gennemsnitlige vurdering var forbedret siden 2022. For virksomhederne var spørgsmålet ikke kun et spørgsmål om ledige stillinger, men også om mulighederne for at tiltrække kompetencer til en kommune med mange forskellige brancher og uddannelsesmiljøer.

Kommunens egne rekrutteringsopslag viste samtidig, at Aarhus Kommune selv havde et betydeligt behov for medarbejdere. Ved udgangen af september var der blandt andet opslag inden for omsorg og pleje, administration, dagtilbud og pædagogisk arbejde. Stillingerne illustrerede, at konkurrencen om arbejdskraften også omfattede den offentlige sektor, som skulle bemande velfærdsområderne og samtidig levere myndigheds- og serviceopgaver til borgere og virksomheder.

Aarhus Kommune var i gang med at indføre en ny jobportal i 2026. I en overgangsperiode var både den nye og den tidligere portal aktive, og kommunen forventede, at alle stillinger ville blive slået op i den nye løsning i løbet af tredje kvartal. For ansøgere og ledere var ændringen en praktisk digital omlægning, mens den for kommunen indgik i arbejdet med at gøre rekrutteringen mere samlet og overskuelig.

Arbejdskraftresultaterne i september havde dermed både en erhvervspolitisk og en administrativ side. Virksomhedernes tilfredshed med adgangen til kvalificerede medarbejdere var steget, men rekrutteringsopslagene viste, at Aarhus Kommune selv var afhængig af at kunne tiltrække medarbejdere til flere fagområder. Det gjorde arbejdsmarkedet til et fælles vilkår for både private virksomheder og den kommunale organisation.

Infrastruktur, energi og grøn omstilling

Veje og motorvejsforbindelser var det forhold, flest virksomheder i Aarhus Kommunes erhvervsklimamåling fremhævede som vigtigt for Aarhus som erhvervsby. 37 procent pegede på motorvejsnet og vejinfrastruktur. Det afspejlede den betydning, som transporttid, vareflow og adgang til kunder og medarbejdere havde for virksomhedernes daglige drift på tværs af kommunen og regionen.

DI-målingens fremgang fra nummer 33 til nummer 22 i kategorien infrastruktur og energi gav en sammenlignelig indikator på, at Aarhus stod stærkere på dette område end året før. Resultatet indebar ikke, at alle lokale trafik- eller energiproblemer var løst. Det viste derimod, at virksomhedernes vurdering af kommunens rammer på kategorien samlet set var forbedret i den landsdækkende sammenligning.

Kommunens placering for arbejdet med at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt steg fra nummer 70 til nummer 49. Grøn omstilling blev dermed koblet direkte til rammevilkårene for erhvervslivet. For virksomhederne kunne området blandt andet have betydning for energi, transport, dokumentation og investeringer, mens kommunen havde en rolle som planmyndighed, samarbejdspartner og lokal drivkraft.

Resultaterne viste samtidig, at infrastruktur og grøn omstilling ikke var adskilte temaer i september. Virksomhederne efterspurgte gode vejforbindelser, mens målingen også viste en forbedret vurdering af de klimavenlige erhvervsrammer. Den lokale udfordring var derfor at udvikle transport- og energiforhold på en måde, der både understøttede konkurrenceevnen og kommunens klimaindsats.

Aarhus som by for erhverv, handel og byudvikling

Aarhus Kommune satte i september også fokus på byens fysiske udvikling gennem Aarhus Arkitekturuge 2026. Arrangementet blev præsenteret som en mulighed for at opleve Aarhus under udvikling. For erhvervslivet havde byudviklingen betydning, fordi nye byrum, byggeprojekter og ændrede funktioner påvirkede adgangsforhold, kundegrundlag, arbejdspladser og investeringer i både centrum og byens øvrige områder.

Byens centrale handels- og hotelmiljø var samtidig synligt i de erhvervsmæssige omtaler fra måneden. Hotel Royal på Store Torv var udbudt til godt en halv milliard kroner, mens detailhandelsvirksomheder med rødder i Aarhus blev omtalt for vækst og international ekspansion. De forskellige historier viste spændvidden fra ejendomme og turisme i centrum til virksomheder, der solgte varer gennem butikker i mange lande.

VisitAarhus’ presseoversigt indeholdt i september også en omtale af, at Fødekæden, Rethinker Randers og Frivilligværket flyttede sammen i Underværket. Oplysningen vedrørte ikke en virksomhedsflytning i Aarhus Kommune, men den indgik i den bredere regionale fortælling om samarbejder, kultur- og oplevelsesaktører. Den regionale sammenhæng var relevant for Aarhus, fordi turisme, events og oplevelsesøkonomi blev påvirket af aktiviteter i hele Østjylland.

September gav derfor ikke ét enkelt billede af Aarhus’ erhvervsliv. Kommunen stod med forbedrede placeringer på infrastruktur, energi og klimavenlige erhvervsrammer, mens virksomhederne fortsat fremhævede vejnet, kundegrundlag og kvalificeret arbejdskraft som afgørende. Samtidig viste ekspansionshistorierne fra lokale virksomheder, at Aarhus fortsat havde selskaber med både stærk lokal forankring og aktiviteter langt uden for kommunen.